En interview film kræver meget af både intervieweren og den interviewede. I denne film brugte vi en formiddag på at interviewe Carsten. Vi havde aftalt nogle spørgsmål på forhånd og havde drøftet hvilke hovedpunkter Carsten gerne ville have frem. Kunsten er naturligvis at kunne få det hele til at virke så naturligt som muligt selvom en film optagelse selvfølgelig ikke er en naturlig situation. Vi var derefter på forskellige locations for at optage klip til at underbygge Carstens pointer. Til denne film komponerede vi ikke original musik men brugte musik der er gratis tilgængeligt. Det er dog også et stort arbejde da denne musik skal tilpasses og editeres så den effektivt underbygger filmens historie.